Lars Halskov

Lars er specialist i at udvikle unikke værditilbud som fundament for forretningsmodel og forretningsplan og som retning for ledelse, branding, kommunikation, marketing og salg. Målet er altid at omsætte virksomhedens potentiale til en stærk markedsposition og målbare resultater.
Portræt af Lars Halskov, specialist i branding og marketing

Lars Halskov

Aarhus

Erfaring og baggrund

Jeg er kommerciel rådgiver og partner i Kombination med base i Aarhus. Tidligere har jeg arbejdet som salgs- og marketingchef i branddrevne virksomheder, som kontakt- og bureaudirektør i reklamebranchen og senest som selvstændig virksomhedsrådgiver frem til etableringen af Kombination i 2019.


Jeg har arbejdet med startups, SMV’er og større organisationer på tværs af brancher med fokus på at styrke deres kommercielle fundament gennem skarpe værditilbud, tydelige forretningsmodeller og målrettet strategieksekvering. I dag omsætter jeg komplekse indsigter til værdifulde og anvendelige løsninger.

Fra værditilbud til vækst

For mig er et stærkt værditilbud kernen i enhver værdidrevet virksomhed. Det definerer, hvad der gør jer relevante, hvordan I skaber kundeværdi, og hvilke strategiske valg der driver forretningen fremad.


I Kombination hjælper jeg virksomheder med at skærpe deres værditilbud, forretningsmodel og branding på en måde, der fungerer i praksis fra dag ét. Jeg kalder tilgangen Fra værditilbud til vækst, og det er blevet mit eget værditilbud som rådgiver.

Faglige fokusområder

Jeg kan hjælpe din virksomhed med at:


  • Udvikle og styrke markedspositionen
  • Skærpe forretningsmodel og den kommercielle strategi
  • Tydeliggøre brandfortælling og kommunikation
  • Målrette marketing- og salgsindsatsen


Jeg bruger bl.a. Værditilbudstrekanten, Business Model Canvas og Strategihuset som arbejdsredskaber i udviklingsprocessen.

Forretningstilgang


For at sikre ejerskab og forståelse arbejder jeg primært gennem workshopforløb, som jeg forbereder, faciliterer og samler op på. Det giver fuldt fokus, når vi mødes, og minimerer forstyrrelser i den daglige drift.


Jeg beder deltagerne udfylde et spørgeskema forud for processen for at skabe et klart og ærligt billede af den aktuelle situation. Samtidig får jeg indblik i virksomhedens planer og ledelsens overvejelser, og det giver os det bedst mulige afsæt til at tænke nyt. De bedste idéer opstår ofte mellem hoveder, og derfor bruger jeg dialog og samskabelse som centrale arbejdsformer.


Efter forløbet deltager jeg ofte i eksekveringen enten som sparringspartner eller på midlertidig basis, så vi sikrer momentum og fremdrift.

Effekter


Mine forløb har til formål at styrke virksomhedens værditilbud og branding og skabe en fælles retning, som fører til konkrete resultater.


Mange oplever efter samarbejdet større klarhed i deres forretning, et tydeligere blik for fremtiden og en plan, der kan eksekveres i praksis. Etablerede virksomheder vil typisk se øget omsætning og bedre rentabilitet, mens iværksættere kommer målrettet og effektivt fra start.


Forretning

En klar forretningsstrategi og en handlingsorienteret forretningsplan giver jer overblik over ressourcer, mål og prioriteringer, så virksomheden styres sikkert og målrettet. Gennem analyse og strategistyring sikrer vi, at virksomheden kan træffe bedre beslutninger og handle hurtigt på baggrund deraf.

Marketing

En skarp brandpositionering og en fokuseret marketingstrategi gør det lettere at prioritere mål, budskaber og aktiviteter på tværs af kanaler. Vi sikrer sammenhæng i marketingindsatsen gennem strukturerede planer, så brand, kommunikation og aktiviteter arbejder mod samme mål.