Dataindsamling
Jo bedre data, jo bedre beslutninger. Vi hjælper jer med at indsamle og strukturere data, både fra jeres interne systemer og fra eksterne kilder. Vi finder og analyserer data om marked, kunder og konkurrenter, så I får et stærkt grundlag for salg, marketing og forretningsudvikling. Data kan opsamles og løbende opdateres i eks. Excel, så I altid har et aktuelt overblik, der gør det muligt at handle hurtigt og træffe de rigtige beslutninger.
Intern dataanalyse
Vi omsætter jeres data til indsigt, der styrker både kortsigtede og langsigtede beslutninger. Med intern dataanalyse skaber vi overblik over, hvilke produkter der sælger, hvilke kunder der køber, og hvor I tjener mest. Vi hjælper jer også med at identificere produkter eller kunder, der trækker resultatet ned. Gennem struktureret analyse får I et solidt beslutningsgrundlag for salg, marketing og forretningsudvikling og et klart billede af, hvor virksomheden skaber størst værdi.
Markedsanalyse
Vi undersøger markedspotentiale, kundesegmenter, salgskanaler og konkurrenter i Danmark eller på eksportmarkeder. Med adgang til lokale kilder og indsigt i markedets dynamik giver vi jer et solidt grundlag for salg, marketing og forretningsudvikling. En markedsanalyse fra os giver klarhed over muligheder og risici, så I kan udforme en skarp go-to-market plan, der styrker jeres position og sikrer, at investeringer og indsats rammer præcist der, hvor markedet er mest modtageligt.
Værditilbud
Et unikt værditilbud kan i sig selv skabe målbar vækst. Vi hjælper jer med at definere og formulere det, der gør jeres virksomhed særlig og dermed det, kunderne vælger jer for. Det unikke værditilbud er både hjertet i en skarp forretningsmodel, forretningsplan og ledelse, og fundamentet for effektiv branding, marketing og salg. Med et tydeligt og differentieret værditilbud får I et stærkt afsæt for strategi og forretningsudvikling, der skaber vækst og styrker jeres konkurrenceevne.
Forretningsmodel
En stærk forretningsmodel er et effektivt styreredskab i virksomheden. Vi arbejder med Business Model Canvas, som er et visuelt værktøj, der skaber overblik og fælles forståelse blandt medarbejdere. Nogle gange fokuserer vi på det økonomiske lag, andre gange inddrager vi også det miljømæssige og sociale lag. Uanset udgangspunkt tager vi altid afsæt i et skarpt værditilbud, så jeres forretningsmodel bliver både bæredygtig, konkurrencedygtig og handlingsorienteret.
Forretningsstrategi
Vi udvikler forretningsstrategier med udgangspunkt i Strategihuset, som er et visuelt værktøj, der skaber overblik og fælles forståelse. Vi tager afsæt i jeres mission og værditilbud og identificerer de overordnede forretningsmål for f.eks. en 3-årig periode. Sammen fastlægger vi de væsentligste Must Win Battles, hvor vi definerer KPI’er, nøgleinitiativer og mulige barrierer. Resultatet er en klar, handlingsorienteret strategi i ét samlet styringsværktøj.
Forretningsplan
Baseret på Strategihuset udarbejder vi i fællesskab en handlingsorienteret forretningsplan. Planen omsætter strategien til konkret handling ved at tidssætte og uddelegere ansvar for Must Win Battles og nøgleaktiviteter. Vi arbejder i Excel eller andre eksekveringsværktøjer, der gør planen dynamisk og levende, så I løbende kan følge op, justere og sikre fremdrift. Resultatet er en forretningsplan, der skaber ejerskab, overblik og effektive resultater på tværs af ledelse og organisation.
Ambitionsplan
En ambitionsplan er den kommercielle version af Strategihuset, hvor vi har fokus på salg og marketing. Vi gennemfører en fast-track proces, der hurtigt omsætter ambitioner til handling ved at sætte tid og ansvar på de opgaver, der skaber størst effekt. Planen fokuserer på konkrete resultater som øget omsætning, nye kunder, højere dækningsbidrag og stærkere bundlinje. Ambitionsplanen giver jer et klart overblik og en fælles retning, der sikrer, at alle arbejder målrettet mod de kommercielle mål.
Periodisk datatjek
Et periodisk datatjek giver jer et opdateret billede af virksomhedens tilstand. Vi foretager typisk datatjek efter en udviklingsproces, hvor vi sammen har arbejdet med dataanalyse og forretningsstrategi. Formålet er at sikre fremdrift og fastholde fokus på de vigtigste nøgletal. Vi anbefaler månedlige tjek eller som minimum kvartalsvise. Datatjekket kan være en løbende proces, hvor vi fungerer som en slags ekstern controller, der hjælper jer med at reagere rettidigt og træffe datadrevne beslutninger.
Periodisk strategitjek
Et strategitjek sikrer, at jeres strategi og forretningsplan forbliver levende og relevante. Vi gennemfører typisk strategitjek sammen med ledelsen efter en udviklingsproces, hvor vi har udarbejdet strategi og plan. Vi vurderer, hvor I er i eksekveringen, om der er opstået barrierer, eller om forudsætninger har ændret sig. Strategitjekket giver jer overblik og hjælper med at fastholde fremdrift. Vi anbefaler månedlige tjek eller minimum kvartalsvise for at sikre, at strategien fortsat skaber resultater.
Strategistyring
Med strategistyring tilbyder vi ekstern, strategisk management, hvor vi varetager projektledelse og styring af eksekveringen. Vi afsætter et aftalt antal timer eller dage hver måned og sikrer, at strategien ikke bliver glemt i en travl hverdag. Den løbende styring betyder, at eksekveringen konstant bliver prioriteret og skaber resultater, uden at I behøver at ansætte eller frigive interne ressourcer. Strategistyring giver kontinuitet, fremdrift og målbar effekt i jeres forretningsudvikling.
Strategiworkshop
En strategiworkshop er en fast-track sprintproces, hvor vi på én intensiv dag udvikler en fælles, strategisk retning. Workshoppen samler ledelsen og eventuelt nøglemedarbejdere i et fokuseret forløb, som vi både forbereder og samler op på. Forud svarer deltagerne på en strategi-survey, der sikrer et skarpt udgangspunkt. Vi arbejder med Strategihuset som visuelt værktøj, og outputtet er et færdigt strategihus med klare mål, Must Win Battles og nøgleinitiativer, der skaber handling.
Forretningsudvikling & branding
Forretningsudvikling & salg
Forretningsudvikling & dataanalyse
Forretningsudvikling & marketing
Organisationsudvikling & ledelse