I efteråret 2021 indledte Kombination samarbejdet med Kvejborg ApS, netop som Jacob Dørr Sørensen tiltrådte som ny CEO efter stifter Søren Kvejborg. På dette tidspunkt var der behov for at styrke det kommercielle arbejde og skabe større klarhed i virksomhedens værditilbud, kommunikation og markedsposition.
Gennem en målrettet og faciliteret proces bestående af tre intensive workshops udviklede vi i tæt samarbejde et helt nyt Kvejborg-værditilbud. Samtidig blev fundamentet lagt for en tydelig kernefortælling, en ny tagline, et opdateret visuelt udtryk og en målrettet salgs- og marketingstrategi.
Efter strategiarbejdet fulgte den vigtigste del: Eksekveringen. Med Kombination som sparringspartner har Kvejborg-teamet siden da arbejdet konsekvent og disciplineret med at omsætte strategien til handling i det daglige, kommercielle arbejde.
Vi havde brug for at blive skarpere på vores værditilbud og kommunikation. Sammen med Kombination har vi udviklet et nyt kommercielt fundament, som gør det langt nemmere at kommunikere og sælge Kvejborg. Det har skabt vækst og to nye fuldtidsstillinger.
- Jacob Dørr Sørensen, CEO, Kvejborg ApS
I dag fremstår Kvejborg ApS langt tydeligere i markedet. Virksomheden er blevet nemmere at kommunikere og sælge, hvilket har resulteret i øget omsætning, en stærkere bundlinje og nye fuldtidsstillinger.
Hos Kombination arbejder vi efter et klart mantra: 30% målrettet strategi og 70% vedvarende eksekvering. Kvejborg ApS er et stærkt eksempel på, hvordan netop dén balance skaber varige resultater.
Nyt, tydeligt værditilbud
Fælles, kommercielt fokus
Markant forbedret bundlinje
Øget omsætning
Nye medarbejdere
Kontinuerlig vækst
