One2Feed ønskede at styrke sin position på markedet for automatiserede fodringsanlæg. Udfordringen var ikke teknologien, men behovet for et klarere og mere værdibaseret afsæt i kommunikationen – med fokus på kundernes reelle behov frem for produkternes funktioner.
I samarbejde med Kombination blev der gennemført en faciliteret proces, hvor hele organisationen blev inddraget i at definere One2Feeds basale værditilbud. Arbejdet resulterede i en ny brandplatform, som samler virksomhedens kommunikation under et tydeligt og meningsfuldt løfte: A better life on the farm.
Med afsæt i brandplatformen blev kommunikationen skærpet på tværs af hjemmeside og sociale medier. Fokus blev flyttet fra produktfeatures til de behov og motivationer, der driver moderne landmænd til at investere i automatiserede løsninger – herunder arbejdsliv, familieliv og ansvarlig drift.
Med Lars som facilitator har vi fundet ind til vores basale værditilbud og efterfølgende udviklet en ny kommunikation, der straks har gjort os skarpere i salgsarbejdet og skabt flere leads. Det er en proces, mange SMV’er kan have stor gavn af.
- Hans Scriver, CEO, One2Feed A/S
Ny brandplatform med klart værditilbud
Tydelig kommunikation med fokus på kundebehov
Hurtig og effektiv leadgenerering på nye markeder
Efter lanceringen blev indsatsen målrettet markederne i Norge og Sverige, hvor resultaterne kom hurtigt. One2Feed oplevede markant flere leads og en langt stærkere forståelse hos potentielle kunder for, hvordan virksomhedens løsninger gør en reel forskel i hverdagen.
Casen er et tydeligt eksempel på, hvordan et skarpt værditilbud og en klar brandplatform kan skabe hurtige og målbare resultater i salgsarbejdet.